OM OS

Den familieejede virksomhed, Sennels Entreprenør A/S, blev etableret i 1964 af Leif Møller.

Dengang var firmaet en ren landbrugsmaskinstation, men det ændrede sig midt i 70’erne, hvor entreprenørarbejde blev en hastigt voksende del af forretningen.

I starten udgjorde entreprenørdelen primært rendegravning, udgravning til huse samt dræningsopgaver, men i dag varetager Sennels Entreprenør stort set alle former for kloakerings- og anlægsarbejde.

Sennels Entreprenør har mange års erfaring med entreprenørarbejde, hvilket har gjort firmaet til en professionel og seriøs medspiller på markedet.

Den løbende uddannelse af medarbejderne og fokus på udviklingen på entreprenørområdet er medvirkende til at holde den høje standard, som Sennels Entreprenør altid har været kendt for.

Det er noget vore kunder sætter pris på, og så gør det jo ikke sagen ringere, at vi er fuldt ud konkurrencedygtig, når det kommer til prisen.